Category

Amsterdam

Amsterdam

3 uger henne. Still going strong?

Indgang til Growth Tribe og en lille café ude foran

Det lyder næsten som om, jeg er gravid. Det er jeg altså ikke. Gudskelov. Det er min yndlings ting ved mig selv lige nu. At jeg ikke bærer rundt på et befrugtet æg. Jeg har bare været i Amsterdam i 3 uger, og jeg tænkte, at det ville være passende at skrive nogle tanker og første håndsindtryk ned – både for jer og for mig. Indtil videre har det været vådt. Nyt. Og samtidig hjemligt på en uforklarlig måde. Jeg tror måske, det kan være overgangen fra USA til Europa. Det, jeg savnede mest i USA, var de smalle brostensgader, lanterner foran nichebutikker, tilfældige bænke med “S was here” og lokale caféer frem for grønkronede Starbucks maskiner. Mest af alt har jeg dog savnet min cykel og den uafhængighed, den tilbyder, selvom man jo paradoksalt nok bliver virkelig afhængig af den.

Jeg har købt en brugt på Marketplace til €35. Sygt billigt. Og den er så gammel og grim, at sandsynligheden, for at den bliver stjålet, er minimal. Den er så også gået i stykker allerede, så lige nu kører jeg på røven i toget, fordi jeg ikke kan få et månedskort til offentlig transport, før jeg har en bankkonto hernede.

Udsigt fra mit lille værelse i De Pijp

Hvad laver jeg egentlig hernede?

Det er faktisk lidt kompliceret, og desværre har jeg haft meget lidt held med at forklare det. Halvironisk når man læser kommunikation. Men hvorom alting er, vil jeg lige give det et forsøg igen og prøve at være lidt mere specifik denne gang.

Jeg er en del af et traineeship-program hos en virksomhed (et privatejet uddannelsescenter), der hedder Growth Tribe, og derigennem er jeg ansat i en virksomhed, der betaler min uddannelse i Growth Tribe, og “til gengæld” skal jeg implementere alt det, jeg lærer på uddannelsen.

Der er en video her, der forklarer meget bedre, hvad det går ud på.

Den er så pinligt sælger-agtig, men den forklarer det bare meget godt. Man er altså praktikant i en startup – nogle er også i store cooporationer som Unilever – og så betaler de for ens Growth-Hacker-uddannelse hos Growth Tribe, så det er lidt en win situation for alle. Jeg har lige været to uger i min virksomhed fuldtid, og nu skal jeg på to ugers bootcamp hos Growth Tribe (der begyndte i mandags). Efter bootcampen skal jeg igen være fuldtid i min virksomhed og tilbage hver anden tirsdag for at lære endnu mere, evaluere mine resultater, sætte nye eksperimenter i gang og mødes med min buddy og min coach fra Growth Tribe.

Vi har mange “energizers” i løbet af en dag for ikke at dø helt på de lange dage

Det går lidt op og ned. . .

Det går okay, vil jeg sige. Jeg har haft flere “mit liv peaker”-dage, men jeg har også haft mindre gode dage. Mine arbejdstimer ligger hver dag fra 8.30 – 18.00, og det synes jeg virkelig er hårdt. Det er specielt hårdt, når det ikke er alting, man synes, er lige spændende. For eksempel analyse af data. Fuck det er kedeligt. Jeg kan godt se, hvad jeg skal bruge det til, men samtidig tænker jeg, “det har jeg folk til”. Men det har jeg så bare ikke vel. Måske synes jeg, det bliver lidt mere spændende, når jeg rigtig lærer at læse det.

Min cykel er jo også gået stykker, hvornår fikser man den, når man har så strenge arbejdstider? Hvornår træner man? Hvornår går man i bad? Til frisør? Til tandlæge? Jeg tror, jeg er ved at få en visdomstand! Hvornår finder man nye venner? Handle ind kan man jo godt gøre i zombie-mode, og de lukker sent i dagligvarerbutikkerne, men alle de andre ting, der er afhængig af åbningstider og overskud, hvornår gør man det?

Kun én kur mod lavt blodsukker kl. 21 = Maoam

Venner, kollegaer og Dutch

Det har været lidt en hård start på arbejde. Ikke fordi jeg vil pyldre over ikke at have ét minuts me-time, men fordi at mine kollegaer taler hollandsk sammen, så det har været lidt svært for mig at komme ind på livet af dem. Jeg kan ikke blande mig i en casual talk over computerskærmene eller grine med, når hele kontoret klukker, og det har været – og er stadig – virkelig frustrerende. Jeg prioriterer mit sociale liv meget højt, men hernede har jeg ikke et socialt fundament i form af mine venner, og derfor havde jeg selvfølgelig håbet, jeg kunne hænge ud med nogle af mine kollegaer. Men de har jo selvfølgelig deres egne liv. Familier, venner, kærester, osv., så det stiller lidt højere krav til mig efter arbejde, når jeg skal – ikke bare pleje – men finde nye relationer.

Her danser jeg

Og her bokser vi

Heldigvis har jeg en virkelig sød roomie, som jeg elsker at hænge ud med. Vi har været til boksning sammen i denne uge og skal igen i næste. Og jeg har også været til et par dansetimer hernede. Hiphop og house. Jeg tænker, jeg skal prøve en Modern Jazz i kommende uge. Jeg har også hængt en del ud med en fyr fra Medie- og Journalisthøjskolen. Ham er jeg virkelig glad for. Men jeg synes stadig, det er svært, fordi jeg har et stort socialt behov fra 08.30 – 18.00 også, og det er så vigtigt at have nogle gode kollegaer. Men nok om det.

Hos Growth Tribe

Der er virkelig fed energi hos Growth Tribe! Det er stort, internationalt, lyst (jeg ved godt, jeg altid kommenterer på lysindfald i bygninger. Det er en ting) og der er så mange inspirerende mennesker, der triller frem og tilbage mellem åbne mødelokaler på skateboards. Folk tegner og hylder fejl mere end success, hvilket virkelig er befriende, når man er meget iderig og elsker at eksperimentere. Det er lidt det, traineeshipet går ud på, så det er jo heldigt!

Intro dag på Growth Tribe. Anthony, Giulio og jeg dannede selvfølgelig vinder trioen 🤙🏽

Der var knap 400 ansøgere, men vi er kun femten der kom igennem, og som nu er en del af “traineeshippet”. Der er virkelig god stemning og energi omkring det, og folk kommer fra alle steder i Europa, men der er også et par stykker udenfor Europa, fx fra Kenya og Ecuador. Vi har virkelig hygget os og været frustrerede sammen, og jeg forestiller mig, at vi kommer til at hænge ud ofte, selvom bootcampen snart slutter. Jeg har hængt mest ud med Giulio og Egle, som er på billedet herunder. De er så søde, også nye i byen, bor ulovligt ligesom mig og alt det der. Vi taler bare samme sprog (løgn), det er helt perfekt 💜

Giulio og Egle 💓💓

Friday drinks med Growth Tribe trainees i solnedgangen <3 Fra venstre: Arthur fra Belgium, Giulio fra Italien, Egle fra Litauen og Arvind fra Holland.

Men nu vil jeg runde af, for solen skinner, der er 22 grader, jeg skal til hiphop kl. 13, på marked med Natalia (roomie) og Helen (hendes veninde jeg mødte til boksning i sidste uge), og i aften til housewarming hos Egle 🌻

Jeg er virkelig glad og taknemmelig for, at I læser med. Det er så dejligt. Og dejligt at I også giver jer tid til at kommentere. Det bliver jeg så glad for! God weekend!

Amsterdam

Første dag i Amsterdam

Forleden talte jeg med min veninde Alberte L, som jeg har mødt i USA på udveksling. ‘Forleden’ får det til at lyde som om, vi kun snakker sammen engang i mellem, men sandheden er, at vi har været sammen mere eller mindre hver dag siden januar. Vi talte om, hvordan vi ikke forstod, at vi allerede havde været nervøse tilbage i december, var taget afsted i et halvt år, levet hver dag i et fremmed land, og nu allerede var hjemme igen. Oveni hatten er der også gået tre dejlige sommermåneder i København. Det føles uvirkeligt. Mere som en drøm, vi har drømt sammen, end noget der rent faktisk fandt sted. Fordi det gik så stærkt.

Ikke desto mindre skete det – også i det virkelig liv – og jeg er så glad for alle de oplevelser, jeg fik med. Det var lidt en snik-snak sætning, for det siger sådan cirka intet om noget, men måske jeg skriver en lang beretning om det på et tidspunkt. Ikke nu.

Næste stop: Amsterdam

Allerede tilbage på altanen med palmeudsigt i Californien, søgte jeg en praktikstilling i Amsterdam til dette semester. Det var ikke en svær beslutning dengang, fordi mit ulmende had til København endnu ikke havde lagt sig. Det har det nu, og derfor har det været svært at tage afsted denne gang. Svært at tage afsted fra dem, jeg elsker, havnebadene, spirrende venskaber og durum. Men jeg kom afsted, og det gjorde jeg i går.

Silvia og Karo (to gymnasieveninder) hjalp mig med at pakke lejligheden ned. Alberte L sagde, det var typisk mig først at pakke lejligheden ned samme dag, som jeg skulle flyve. Ved ikke, hvad hun mener : ) Og så drog vi i lufthavnen. Jeg var virkelig så glad for, at de kunne hjælpe mig. Ensomheden kan hurtigt blive meget fysisk og håndgribelig, når man pakker en kuffert alene. Måske er det ikke alle, der kan relatere til det, men for mig var der en ekstrem varme forbundet med netop den hjælp.

God …. tur?

Som altid har mine dejlige venner og familiemedlemmer været søde til at skrive. God tur, skriver de. Og jeg forstår dem godt, for hvad skriver man ellers? Denne “tur” er bare anderledes. Ikke som udveksling, der var en slags forlænget charterferie. Denne gang flytter jeg. Rigtigt. Har opsagt mit lejlighed i København. Ikke mere fremleje. Jeg er blevet “udlandsdansker”, får hollandsk CPR-nummer i næste uge og bankkonto. Jeg ved, jeg som minimum skal blive her, så længe min kontrakt løber. 1 år frem. September 2020. Det har været en vild beslutning for mig, fordi jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til om 5 minutter, og ofte handler meget impulsdrevet ud fra min mavefornemmelse. Det har også ofte gjort mit liv kaotisk, og det var faktisk det, der til sidst overtalte mig til bare at skrive under. Så er der en plan, der rækker længere end fem måneder. Og jeg kan ikke lave den om om ti minutter. Heller ikke om en halv time, fordi jeg føler noget nyt, eller har forestillet mig en fremtid med ham fra Netto i København. Og bagefter med ham i metroen.

At føle sig hjemme

Jeg følte mig aldrig hjemme i LA. Det kunne jeg sikkert godt have gjort, men jeg så det som noget meget midlertidigt, og derfor invisterede jeg minimalt i hygge. Det var dumt. Jeg er og var sjældent hjemme, men når jeg er, er jeg virkelig en hyggemor. Så denne gang, har jeg pakket duftlys, min egen stempelkande, sengesæt fra mor og far og mine egne farveblyanter. I går snoede jeg de nye nøgler i mit eget nøglebundt (det gjorde jeg aldrig i USA!), og i dag vil jeg finde en gulvlang plys morgenkåbe i hvid. Måske endda et par hjemmefutter og fremkalde billeder af store, små, fulde og sobre øjeblikke fra de sidste par år.

Jeg bor i De Pijp, som er virkelig hyggeligt og fedt. Jeg glæder mig til at lære det endnu bedre at kende. Huslejen er skyhøj, synes jeg, men det er en skøn lejlighed. Der er altan, og den ligger super centralt med cafeer, restauranter, barer og vintagebutikker, men vigtigst af alt er, at her er lyst og eftermiddagssolen falder perfekt gennem de meterhøje vinduer og lige ind på mit lille værelse. Jeg bor med to piger fra Spanien, Natalia og Bella, som jeg mødte til en middag, da jeg var i Amsterdam tidligere på sommeren for at besøge Alberte W. Vi var virkelig fulde, så ingen af os husker det rigtigt. Vi havde bare en god aften. Ergo: Godt match!

Tanker om at skulle afsted igen

Jeg nåede at have mange kriser, inden jeg skulle Amsterdam denne gang. Det var sommer. Jeg havde ferie. Tid. Jeg havde rigtig meget tid. Jeg var mellem jobs, mellem byer, mellem forhold, mellem rejser. Mellem alt. Men selvom der foregik rigtig mange ting, foregik der ret lidt. Jeg tror ikke, jeg trives så godt med at have for meget tid for mig selv. Jeg går i gang med en form for over-selvrealisering, der ikke er sund. Og der bliver jeg i tvivl. Om alt. Heldigvis, er jeg allerede meget fortrøstningsfuld, og jeg føler mig glad efter bare en halv dag her. Jeg er lettet over at være landet godt og have pakket mine kufferter ud. Jeg er ikke længere nervøs – men spændt. Spændt på nye venskaber, nyt arbejde, nye kollegaer, ny viden, ny by. Og jeg ved, at mange af mine venner kommer og besøger mig, og det gør mig virkelig glad.

I dag var min første dag, og solen skinnede. Det kommer den også til i morgen, og jeg glæder mig.

Close