Nu har jeg forladt København for en stund. Lukket den sidste flyttekasse, overdraget nøglerne og sat de sidste blomster på bordet. Jeg kommer nok tilbage inden længe igen, men for nu bliver det et farvel til den by, hvor jeg så mig selv falde sammen, og vokse igen. Hvor jeg mistede mig selv. Og samlede sprængte stumper af spoleret identitet sammen, for at bygge et nyt tempel. Farvel til det gamle.

Farvel til sofaturné og adresseskift. Til mine bortførte parcelhuscykler. Farvel til de naboer, jeg aldrig fik et forhold til. Til de nye venner jeg fik i fredagsbaren, men som vendte hovedet til om mandagen. Farvel til den by, hvori jeg tog hul på voksenlivet. Farvel til ekstaser og uro. Farvel til Kødbyens narkokarteller, sødmælksdrenge fra Statskundskab og Jantelov.

Farvel til dage, hvor jeg var mere ulykkelig end Medina. Til nætter alene ved voldene. Og aftener i havnebadene med flamingoer, Coronaer og smil. Et særligt farvel til de morgener i metroen, hvor jeg har lignet opløst treo. Til dagligdagen. Weekenderne. De sidste tre år. Farvel og på gensyn til mine dejlige venner, der ikke gik, men blev. Og til dig – smukke København. Vi ses inden længe.