Forleden talte jeg med min veninde Alberte L, som jeg har mødt i USA på udveksling. ‘Forleden’ får det til at lyde som om, vi kun snakker sammen engang i mellem, men sandheden er, at vi har været sammen mere eller mindre hver dag siden januar. Vi talte om, hvordan vi ikke forstod, at vi allerede havde været nervøse tilbage i december, var taget afsted i et halvt år, levet hver dag i et fremmed land, og nu allerede var hjemme igen. Oveni hatten er der også gået tre dejlige sommermåneder i København. Det føles uvirkeligt. Mere som en drøm, vi har drømt sammen, end noget der rent faktisk fandt sted. Fordi det gik så stærkt.

Ikke desto mindre skete det – også i det virkelig liv – og jeg er så glad for alle de oplevelser, jeg fik med. Det var lidt en snik-snak sætning, for det siger sådan cirka intet om noget, men måske jeg skriver en lang beretning om det på et tidspunkt. Ikke nu.

Næste stop: Amsterdam

Allerede tilbage på altanen med palmeudsigt i Californien, søgte jeg en praktikstilling i Amsterdam til dette semester. Det var ikke en svær beslutning dengang, fordi mit ulmende had til København endnu ikke havde lagt sig. Det har det nu, og derfor har det været svært at tage afsted denne gang. Svært at tage afsted fra dem, jeg elsker, havnebadene, spirrende venskaber og durum. Men jeg kom afsted, og det gjorde jeg i går.

Silvia og Karo (to gymnasieveninder) hjalp mig med at pakke lejligheden ned. Alberte L sagde, det var typisk mig først at pakke lejligheden ned samme dag, som jeg skulle flyve. Ved ikke, hvad hun mener : ) Og så drog vi i lufthavnen. Jeg var virkelig så glad for, at de kunne hjælpe mig. Ensomheden kan hurtigt blive meget fysisk og håndgribelig, når man pakker en kuffert alene. Måske er det ikke alle, der kan relatere til det, men for mig var der en ekstrem varme forbundet med netop den hjælp.

God …. tur?

Som altid har mine dejlige venner og familiemedlemmer været søde til at skrive. God tur, skriver de. Og jeg forstår dem godt, for hvad skriver man ellers? Denne “tur” er bare anderledes. Ikke som udveksling, der var en slags forlænget charterferie. Denne gang flytter jeg. Rigtigt. Har opsagt mit lejlighed i København. Ikke mere fremleje. Jeg er blevet “udlandsdansker”, får hollandsk CPR-nummer i næste uge og bankkonto. Jeg ved, jeg som minimum skal blive her, så længe min kontrakt løber. 1 år frem. September 2020. Det har været en vild beslutning for mig, fordi jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til om 5 minutter, og ofte handler meget impulsdrevet ud fra min mavefornemmelse. Det har også ofte gjort mit liv kaotisk, og det var faktisk det, der til sidst overtalte mig til bare at skrive under. Så er der en plan, der rækker længere end fem måneder. Og jeg kan ikke lave den om om ti minutter. Heller ikke om en halv time, fordi jeg føler noget nyt, eller har forestillet mig en fremtid med ham fra Netto i København. Og bagefter med ham i metroen.

At føle sig hjemme

Jeg følte mig aldrig hjemme i LA. Det kunne jeg sikkert godt have gjort, men jeg så det som noget meget midlertidigt, og derfor invisterede jeg minimalt i hygge. Det var dumt. Jeg er og var sjældent hjemme, men når jeg er, er jeg virkelig en hyggemor. Så denne gang, har jeg pakket duftlys, min egen stempelkande, sengesæt fra mor og far og mine egne farveblyanter. I går snoede jeg de nye nøgler i mit eget nøglebundt (det gjorde jeg aldrig i USA!), og i dag vil jeg finde en gulvlang plys morgenkåbe i hvid. Måske endda et par hjemmefutter og fremkalde billeder af store, små, fulde og sobre øjeblikke fra de sidste par år.

Jeg bor i De Pijp, som er virkelig hyggeligt og fedt. Jeg glæder mig til at lære det endnu bedre at kende. Huslejen er skyhøj, synes jeg, men det er en skøn lejlighed. Der er altan, og den ligger super centralt med cafeer, restauranter, barer og vintagebutikker, men vigtigst af alt er, at her er lyst og eftermiddagssolen falder perfekt gennem de meterhøje vinduer og lige ind på mit lille værelse. Jeg bor med to piger fra Spanien, Natalia og Bella, som jeg mødte til en middag, da jeg var i Amsterdam tidligere på sommeren for at besøge Alberte W. Vi var virkelig fulde, så ingen af os husker det rigtigt. Vi havde bare en god aften. Ergo: Godt match!

Tanker om at skulle afsted igen

Jeg nåede at have mange kriser, inden jeg skulle Amsterdam denne gang. Det var sommer. Jeg havde ferie. Tid. Jeg havde rigtig meget tid. Jeg var mellem jobs, mellem byer, mellem forhold, mellem rejser. Mellem alt. Men selvom der foregik rigtig mange ting, foregik der ret lidt. Jeg tror ikke, jeg trives så godt med at have for meget tid for mig selv. Jeg går i gang med en form for over-selvrealisering, der ikke er sund. Og der bliver jeg i tvivl. Om alt. Heldigvis, er jeg allerede meget fortrøstningsfuld, og jeg føler mig glad efter bare en halv dag her. Jeg er lettet over at være landet godt og have pakket mine kufferter ud. Jeg er ikke længere nervøs – men spændt. Spændt på nye venskaber, nyt arbejde, nye kollegaer, ny viden, ny by. Og jeg ved, at mange af mine venner kommer og besøger mig, og det gør mig virkelig glad.

I dag var min første dag, og solen skinnede. Det kommer den også til i morgen, og jeg glæder mig.